Overførsel af data fra sensoren
Denne artikel beskriver, hvordan du overfører data fra sensoren til serveren, så dataene bliver tilgængelige i webappen (app.sens.dk).
Baggrund#
Data overføres fra sensoren til vores server via SENS motion-appen. Dataene bliver tilgængelige i webappen, når overførslen er færdig.
SENS motion-aktivitetsensoren overvåger og gemmer alle data i op til 10 dage uden at du behøver at overføre data. Data overføres kun, mens SENS motion-appen er åben, og når sensoren er indenfor 10–15 m fra din enhed.
Følg guiden nedenfor for at overføre data.
Sådan overfører du data fra sensor til server#
Åbn SENS motion-appen på en smartphone eller tablet. Se her for instruktioner til at installere SENS motion-appen.
Når SENS motion-appen åbnes, skal den øverste boks være grøn som vist på billedet til venstre. Hvis boksen er gul som vist på billedet til højre, så tjek at Bluetooth, dataroaming og lokationstjenester er slået til. Genstart din smartphone om nødvendigt.
Sensoren(e) starter automatisk med at overføre data, så længe SENS motion-appen er åben og kører, og sensorerne er indenfor 10–15 m fra din enhed.
Overvåg status for dataoverførslen for en bestemt sensor ved at vælge en favoritsensor. Overførsel af en dags data tager cirka 5 minutter. Jo mere data der er på en sensor, desto længere tid tager overførslen.


Status for overførsel af data fra favoritsensor
Hvis du overfører data for flere sensorer, kan du følge status ved at se, hvor mange sensorer der er angivet som “pending” og “busy”.
- Når al data er overført for din favoritsensor, vil appen se ud som billedet til venstre. Hvis du overfører data for flere sensorer, er dataoverførslen færdig, når 0 sensorer er “busy” og 0 sensorer er “pending”, som det ses på billedet til højre.

Data på favoritsensor er overført

Data for alle sensorer er overført
NOTE: Sensoren holder op med at overføre data, hvis SENS motion-appen lukkes eller kører i baggrunden på smartphonen. Det er vigtigt at holde appen åben, mens data overføres.
Hvis SENS motion-appen lukkes under processen, vil sensoren gemme den data, der ikke nåede at blive overført, og genoptage overførslen, næste gang appen åbnes.
